Ny roman

Vi skriver omkring år 2050 og Danmark har gennemført den grønne omstilling og derved givet sit bidrag til at redde Jordens klima. Det er dog blevet til et samfund præget af ufrihed, manglende muligheder og nidkære myndigheder, der forsøger at kontrollere folks tanker. Køn og krænkelser er udover klimaet vigtige faktorer.

Energiforsyningen er vaklende, og det første store strømsvigt af flere dages varighed indtræffer. Det medfører et skræmmende hurtigt kollaps af samfundet. Myndighederne er lammet, alt ophører med at fungere, og moral og anstændighed i befolkningen nedbrydes.

Bogen beskriver livet før nedbruddet, uddannelse på Klimauniversitet, militærtjeneste i Klimaværnet og efterfølgende arbejdet i Klimaministeriet. Strømsvigtet medfører efterfølgende en alvorlig politisk krise blandt partier, der ellers kappes om at være mest grønne.

Bogen har, trods det alvorlige emne, også plads til lidt humor, og der indgår en kompliceret kærlighedsaffære, hvor forhindringerne primært består i de kvælende regler, der skal sikre alle mod krænkelser af enhver art.

Søren Hansen

Søren Hansen

Om forfatteren

Søren Hansen (født 1956) er civilingeniør af uddannelse og har hele livet været beskæftiget i den private industri. Han har i de senere år brugt meget tid på klimaet og den grønne omstilling og er redaktør af hjemmesiden Klimarealisme.dk.

Han har udgivet en bog om den grønne omstilling:

”Klimaplan 2030 – Realisme eller Utopi” (2020).

Og endvidere bogen

“Troen på klimaet” (2023)

Søren Hansen er også forfatter til romanen ”Senderen”, udgivet i 2019.

Bogens forord til læseren

I vore dage er det meget let at krænke sine læsere og få dem til at føle sig ekskluderet. Så snart man f.eks. har defineret en persons hudfarve, vil alle læsere med andre hudfarver føle sig sat udenfor. Det samme gælder køn og kropsbygning. Bliver en figur i bogen beskrevet som tynd, vil det kunne opfattes som et udslag af tykfobi - og omvendt. Selv et navn kan afsløre et tilhørsforhold, der derved ekskluderer alle, der ikke er af den samme race, gruppe eller hvad det nu måtte være.

Som forfatter kunne man så vælge at forsøge at dele sol og vind lige, således at personerne er omhyggeligt fordelt ud over alle de kategorier, der opereres med. Et sådant forsøg på mangfoldighed kunne dog let ende med alligevel at krænke nogen, der kommer til at føle sig forbigået eller diskrimineret.

I stedet vil bogen her, så vidt det overhovedet er muligt, praktisere ingenfoldighed, hvor alle de potentielt krænkende beskrivelser er helt udeladt. Læseren kan så selv vælge de medvirkendes hudfarve, kropsbygning og – i næsten alle tilfælde – køn.

God fornøjelse.